Dieter Glasmacher har arbejdet som kunstner i 40 år; men først nu er den stil, han har skabt, for alvor slået igennem i Danmark.

Dieter Glasmachers værker er fyldt med absurde billedarrangementer, men absolut ikke uden intellekt. De indeholder figurer der på samme tid udtrykker humor og alvor, og som forekommer både autentiske og aktuelle. De gør sig bemærket, de agiterer og larmer og udtrykker en relevant samfundskritik.

Dieter Glasmachers figurer lever på lærredet, foran lærredet, bag lærredet; de skaber en munter verden for øjnene af os, men får os samtidig til at tænke over dens absurditet.